Bloganalyse

Definition på blog:

En blog er et medie, der jævnligt opdateres med nye indlæg af forskellig længde. Denne blog kan bruge flere forskellige medier som musik, filmklip og billeder. En blog kan have en eller flere forfattere. Læsere har mulighed for at deltage i dialogen ved at kommentere på indlæggene.

Analysemodel på blogs:

- Afsender: Hvem skriver bloggen?

- Modtager: Hvem henvender bloggen sig til?

- Mening med bloggen

- Er bloggen en enhed? Er der en rød tråd i bloggen? Eller er der mange indlæg uden nogen rød tråd?

- Layout og opbygning

SPØRGSMÅLSTEGN OG TANKESTREGER (http://hummingway.wordpress.com)

- Afsender: Ukendt, men kan betegnes med emailadressen hummingways@gmail.com.

- Modtager: Alle der har en form for filosofisk tilgang til sine egne tanker. Modtageren skal kunne sætte sig i abstrakte situationer, som ofte kan komme bag på en.

- Mening med bloggen: Bloggen er skrevet som en slags reference til en anden bog, som tilsyneladende skulle få bestemte tanker frem i læseren. Indlæggene er skrevet som små, korte og præcise spørgsmål, der skal sætte tankerne i gang. Det er derfor meget svært at bestemme en egentlig genre på bloggen. Spørgsmålene kunne dog godt fremstå som essayistiske.

- Bloggen kan godt ses som en enhed, da spørgsmålene tilsammen skal danne en filosofisk tankegang om det at leve. Da alle indlæg er spørgsmål, kan disse betegnes som ”den røde tråd”, men der er dog ingen egentlig sammenhæng mellem spørgsmålenes emner.

- Layout og opbygning: Ved første øjekast fremstår bloggen som utrolig enkel med kun ét billede, som er banneret på bloggen, og der bliver ikke brugt billeder eller videoer ved hvert enkelt indlæg. Dette gør, at fokus rettes mod teksterne. Der er derfor intet på siden, der kan genere øjnene, mens man læser, tænker og udleder et svar. Teksten er skrevet som sort-på-hvidt, hvilket understreger enkeltheden omkring bloggen.

- Teksterne og analyse: Som skrevet før er indlæggene korte spørgsmål, der skal få læseren til at fundere og tænke over forskellige ting i tilværelsen. Et eksempel er indlæg nummer 6: ”Hvis du et øjeblik forestiller dig, at du ikke var blevet født, er det så en tanke, der foruroliger dig”? Læseren kan derefter kommentere på spørgsmålet og prøve at forestille sig situationen. Mange af de spørgsmål der stilles kan få læseren til at indse oversete ting i hverdagen. Spørgsmålene er samtidig objektive, da de omhandler alt mellem himmel og jord, og at bloggen ikke har andet til formål end at sætte tanker i gang. Disse tanker kan læseren formidle og dele med omverdenen. Sproget i teksterne er ikke umiddelbart kreative, metaforiske eller symbolske. Forfatteren af bloggen har valgt at stille så præcise spørgsmål som muligt, så alle har mulighed for at svare.

Så’ der afgang!

Arken sejler nu en uges tid ud i det blå. Jeg ønsker alle en god påskeferie!

De første indtryk

(AS: Følgende må meget gerne ses som min stemningsreportage)

Halvmånen er nærmest symbolsk gået ned over den tyrkiske storby og gør dermed plads til solen, der indbyder mig til et kulturmøde af de helt store. Siddende i bussen betragter jeg alt forbipasserende, og indser at Istanbul på mange måder virker helt unik.

Gennem snoede motorveje kryber bussen sig igennem trafikken i denne tilsyneladende helt enorme by. Med én hånd på rattet og den anden hånd om mobiltelefonen pludrer chaufføren i timevis, mens han med et køligt overblik sikkert styrer os igennem bakker og dale.

Men centrum nærmer sig og byen fremstår efterhånden mere tæt og uoverskuelig, og man opdager hurtigt at byplanlægning er et dæmpet begreb i denne storslåede by. Overalt ved de tætbebyggede lejligheder hænger enorme tyrkiske flag ud over altaner, og man fornemmer en national stolthed, som ikke er set mange andre steder i Europa. Moskeer begynder så småt at dukke op omkring vores bus – nogle større end andre. Gigantiske og nærmest majestætiske kupler giver et helt specielt præg over denne orientalske kultur, og recitation fra koranen kan efterhånden høres fra flere af de mægtige bedetårne.

Vores bus ankommer nu til et punkt, hvor trafikken minder mere om et enormt spil Tetris med millioner af brikker, hvor biler, busser og lastbiler skal fylde så lidt som muligt. Der rykkes lidt frem og tilbage på vores bus for at få plads til en kompakt lille sort Renault, der kører slalom omkring os og et par andre biler, dernæst ud i nødsporet for til sidst at havne i inderste bane. Måbende må man kigge på dette gigantiske puslespil, som tyrkerne åbenbart er specialister i at løse. Selv på firesporede motorveje, kan man med nød og næppe klemme 6 biler sammen på rad og række.

Helt inde ved centrum kan man så småt observere de forbipasserende tyrkere, der for det meste er sælgere og købmænd af enhver art. Selv i trafikpropper går en ivrig brødsælger rundt midt ude på vejen og prøver ihærdigt at sælge sine nybagte godter.

Mine første indtryk af Istanbul er positive, og byen summer af magi, charme og oplevelser. Det er her øst møder vest, og hvor fordomme møder den indlysende sandhed og realitet. Bare ved ankomsten til Tyrkiet kan man mærke, at opholdet bliver noget helt specielt.

Tabte værdier

(Essayistisk)

Efter hjemrejsen fra fantastiske Istanbul er det nu endelig tid til at fundere over de utroligt mange oplevelser, som man i en lille uge blev fodret med.

Byen virker kolossal for en type som mig, der ikke har været i størrer byer end København og Prag, og befokningstætheden er samtidig overvældende. Lejligheder og mellemstore huse ligger klemt op ad hinanden så langt mit øje kan se ud i horisonten, og det giver et nærmest majestætisk møde med den tyrkiske kultur. Mægtige moskeer ligger på hvert gadehjørne og forsyner hvert kvarter med stemningsfyldte bønner, mens den tilsyneladende kaotiske trafik ved siden af, minder mig om et stadigt kulturmøde mellem øst og vest. Velkommen til Tyrkiet.

Men det spændende ved mødet med en fremmed kultur er ikke at lege turist på gaden, men det at komme ind bag lokale virksomheder, familier og skoler. Her ser man nemlig, hvordan ting virkelig hænger sammen i landet, og det er her man finder de største oplevelser og indlæringsrige momenter.

For i Istanbul er en af de mest fremtrædende og synlige værdier nemlig evnen til at modtage og servicere sine medmennesker. Aldrig i mit liv har jeg oplevet et så gæstfri folkefærd, der bruger så mange ressourcer på at give. Selvom kulturen i sig selv er meget anderledes end i vesten, følte jeg mig alligevel hjemme og godt tilpas, uanset hvor jeg var. Specielt familiebesøget var noget, der gav mig en kæmpe oplevelse. Følelsen af at passe så godt ind i en fremmed familie, man knap nok kunne kommunikere med, var en helt speciel – men positiv – oplevelse.

En anden ting der slog mig, da jeg kom hjem fra Istanbul var, at begrebet næstekærlighed faktisk betyder meget mere i Tyrkiet end herhjemme. Denne pointe er faktisk værd at tænke lidt over, for netop næstekærlighed er vel et af de begreber, vi lægger meget vægt på i biblen, men som man sjældent støder på herhjemme. Dette kan skyldes at vores egen religion bliver mere og mere glemt, eller individualismen, hvor det gælder om at skabe sit eget liv, sin egen karriere og sin egen fremtid. Dernæst kan man jo spørge sig selv, om denne udvikling i virkeligheden er god.

På mit familiebesøg fortalte min nye tyrkiske ven, Abdurrahman, mig om endnu et begreb, som danskerne vidst ikke har hørt om siden romantikken og EM-sejren i 1992. I Tyrkiet opererer man nemlig med fællesskabsfølelsen – følelsen af at alle er fælles om noget samlet. Alle muslimske tyrkere er, ifølge Abdurrahman, brødre og søstre, og de står sammen om nationen. De tyrkiske drenge jeg nåede at snakkede med, virkede stolte og beærede over deres egen nation og samtidig ivrige efter at fortælle om Tyrkiets historie.

Men hjemme i Danmark begyndte et slags afsavn at vokse frem i mig. Hvor var gæstfriheden henne? Hvor var næstekærligheden og fællesskabsfølelsen blevet af? Hvorfor havde alle pludselig så travlt, da jeg endelig var hjemme? Jovist kan vi være gæstfrie og næstekærlige herhjemme, men det er absolut ikke i samme grad som i Istanbul. Følelsen af at lide at afsavn i sit eget land er en underlig følelse, men jeg kan takke dette kulturmøde for at sætte mine egne følelser for mit hjemland i perspektiv.

Så kører/sejler vi!

Efter længere tids renovering er jeg nu efterhånden ved at være godt tilfreds med min blog. Jeg vil skrive om nogle af de ting, der falder mig ind i min daglige gang på gymnasiet, eller hvor i verden jeg befinder mig.

Hop ombord, to og to, på mit nybyggede ark, og lad os sejle hen, hvor bølgerne fører os!

Fortsat god torsdag eftermiddag.

Denne blog vil omhandle alt næsten alt omkring Istanbul og andet relevant stof.